Jeg er en smilende og udadvendt person med en veludviklet sans for humor og en naturlig evne til at skabe god energi omkring mig.
Fysisk aktivitet fylder meget i mit liv, og jeg har i mange år dyrket landevejscykling på supermotionist-niveau. De seneste år har jeg kastet mig helhjertet over e-cycling og er i dag ansvarlig for ledelsen af udviklingsholdet hos det danske e-cycling team, FUSION ECT. Her kombinerer jeg min passion for sporten med strategisk arbejde og talentudvikling.
Ved siden af cyklingen har jeg spillet musik på semi-professionelt plan i mere end 20 år – en kreativ side, jeg stadig dyrker med stor glæde. Jeg er også en del af miljøet i Rungsted Ishockey Klub, hvor min yngste søn spiller. I perioden 2017–2019 var jeg desuden aktiv i klubbens erhvervsnetværk, hvor jeg bidrog med både netværk og engagement.
Privat er jeg delefar til tre børn i alderen 12–18 år i en velfungerende 7/7 ordning, for den yngste.