I mere end 10 år har jeg arbejdet med udvikling og eksekvering af projekter i store og komplekse organisationer. Min arbejdsstil er metodisk og struktureret. Jeg mapper altid de væsentligste interessenter og mødes med dem for at sikre en fælles forståelse og buy-in på scope. Undervejs dokumenterer jeg konsekvent møder og workshops, ligesom jeg følger op på leverancer og eskalerer problemstillinger. Jeg tager essensen ud af budskaberne og kommunikerer klart og tydeligt til de rette interessenter på de rette tidspunkter, internt såvel som eksternt. Jeg præsenterer nemt budskaber skriftligt og ved fremstilling i Powerpoints, men nyder endnu mere at være på og formidle mundtligt og visuelt. Som menneske er jeg positiv, nysgerrig og energisk. Jeg engagerer nemt menneskerne omkring mig, uanset organisatorisk niveau. Det har været en god dag, når jeg har faciliteret et vellykket samarbejde frem mod et fælles mål. Jeg har erfaring inden for både traditionel og agil projektledelse, ligesom jeg de seneste 7 år har arbejdet med service design metoder i forretningsudvikling. At skabe reel værdi for slutbruger og forretning er det allervigtigste for mig.
Resultater
Resultater
Resultater